Årets første sociale tur for løberne i IL Express FRIIFRETT gik til NM halvmaraton, som blev arrangeret lørdag 25. maj i strålende vejr af Birkenes IL, som fylder 100 år i år.  159 halvmaratonløbere startede på deres nye flotte atletikstadion fra 2022 og løb via strøget i Birkeland mod Lillesand, hvor dagens «højdepunkt» blev nået. Man bør nok hellere sige stigning på 45 meter, som krævede sit før man løb via småbakkede Tveide tilbage mod centrum for at tage en omgang til, før der blev løbet tilbage til stadion igen, se kortet fra Garmin. NU MED FLERE BILLEDER FRA ARRANGØREN

Ruten med to bakkede omgange i Tveide hentet fra Garmin

Det blev en dejlig, men varm dag for Express-løberne, som det fremgår af nedenstående og resultatlisten:

  • Allan Metzler, M55-59 debuterede i flot stil på halvmaraton med tiden 2:14:23, hvor især bakkerne og varmen på anden omgang var en udfordring.
  • Jon Stavset, M35-39 satte en solid PR og familierekord med tiden 1:41:26 efter et godt og utroligt jævnt løb, hvor kilometer-tiderne kun skilte med et sekund på første og anden omgang.
  • Rune Bjørklund, M65-69 lå til bronze efter første omgang efter længe at været med i førergruppen på fire i aldersgruppen. Imidlertid betød  bakken mod Lillesand og resten af ruten, at farten faldt og bronzen blev til en fjerdeplads med tiden 1:55:44 tæt på has tid på 1:54:40 fra Steinsland bygdemaraton tre uger tidligere.
  • Thor Einar Jacobsen, M40-44 følte virkelig varmen, men med tiden 1:35:45 klarede han på trods af varmen alligevel en tid ned mod hans tid fra  på 1:34.22 fra relative flade Fevik halvmaraton en måned tidligere.  Tiden gav en 9. plads ud af 14.
  • Henrik Kofoed Nielsen, M65-69 lagde sig i spidsen i alderskassen og holdt den til 12 km, hvor den senere guldvinder Erland Eggum trak fra og vandt med tre minutter til Henrik, som fik sølv i tiden 1:47:34. Selvom bakkerne betød at farten faldt fra 4:52 til 5:15 min/km på anden omgang var resultatet kun, at forspringet halvvejs på 1:31 til bronzevinder Bjarne Brynning, blev reduceret med 23 sekunder til 1:08 i mål. Og det var jo nok.

Alt i alt en dejlig dag for Express-løberne, som håber at flere har lyst at træne med os torsdage kl. 1900 fra klubhuset.

Jon Stavset på vej mod mål,  Foto: Øyvind Murberg / Birkenes IL

Henrik Kofoed Nielsen efter 21 km. Foto:  Øyvind Murberg / Birkenes IL

Rune Bjørklund ser helt upåvirket ud i mål.  Øyvind Murberg / Birkenes IL

Medaljeoverrækkelse i M65-69 med  fra venstre Henrik Kofoed Nielsen, IL Espress Fevik, Erland Birger Eggum, GTI Stavanger og Bjarne Brynning, Horten friidrettsklubb. Foto:  Øyvind Murberg / Birkenes IL

Thor Einar Jacobsen og Rune Bjørklund (t.h.) flankerer dagens sølvmedaljevinder i M65 Henrik Kofoed Nielsen, foto Allan Metzler