Årets sidste løbestævne havde 19 deltagere fordelt på 3.000 m, 5.000 m og 10.000 m, hvor sidstnævnte distance også var kretsmesterskap for Agder. Resultatlisten ses HER. Alle billeder er taget af Allan Metzler.
Søndagen startede med et virkeligt uvejr, men efterhånden som klokken nærmede sig starten kl. 12 lagde vinden sig lidt og regnen blev mere håndterbar. Noget som bl.a. vindertiden 34:32 på 10.000 m vidner om. Tiden var også ensbetydende med ny PR og kretsmesterskap for Terje Bruborg IL Express. Bag ham fulgte Lars Martin Falck, Romerike ultraløperklubb, Thor Einar Jacobsen, IL Express og Bjørn Olav Raknes i tiderne 39:33, 40:29 og 43,57. Distancens enlige kvindelige deltager Julika Fidjeland i K60-64 imponerede med tiden 44:01.
Der er mange måder at holde varmen på: ekstra tøj, ekstra opvarmning eller i ly ved reservebænken. Her før start på 3.000 og 5000 m.
5.000 m samlede flest deltager med 12 løbere, mens 3000 m samlede to løbere. Først i mål på 5.000 m var Marius Engeland i tiden 18:29, men der var særdeles tæt bag ham, som det ses i uddraget fra resultatlisten.
18,29 | Marius Engeland |
18,38 | Abraham Pettersen |
19,29 | Patrick Kalland-Ystad |
19,49 | Preben Rugholm |
20,12 | Paul Ystad |
20,49 | Lasse Andersen |
23,45 | Albert Andersen |
25,11 | Guy le Gall |
25,12 | Dagfinn Jensen |
Hos damerne var der lidt større spredning med Ann Louise Ledum Ystad først i mål i tiden 25:18, som det ses her.
25,18 | Ann Louise Ledum Ystad |
25,40 | Karoline Heen |
29,20 | Renate Heen |
3.000 m’s to deltagere var Thilde Sundgot og Vaiva Nielsen, som fik henholdsvis 18:56 og 15:31 i deres fælles start med 5.000 m-løberne.
Vi slutter af et billede af nogle af omgangstællerne på vej til start på 3.000 og 5.000 m. Omgangstællerne er helt nødvendige for at kunne give korrekte tider, og det er dejligt, at de aktive også hjælper til. Her ses Terje Bruborg og Lars Martin Falck som omgangstællere før de selv skal løbe 10.000 m.
Omgangstællere på vej i regnvejr og blæst.
Dette var årets sidste løb. Tak til alle aktive, alle hjælpere og heppere, som været med til vores løb. Vi håber vi ses til vores løb i 2022 eller til vores løbetræning torsdage kl. 1900 fra Fevik stadion.