Vejrudsigten var ikke særlig optimistisk for årets sidste løbestævne søndag 13. oktober. I tillæg faldt der 15 mm i løbet af kort tid frem til kl. 1000. Det var derfor en stor overraskelse hele 27 løbere stillede op på de tre distancer 3.000, 5.000 og 10.000 m i alderen 5 til 68 år. Og de blev alle begunstiget af et strålende efterårsvejr. Noget som gav nogle gode dyster og enkelte PR, Resultatlisten klasseopdelt for de tre distancer kan ses her: RESULTATLISTE Nederst i denne artikel ser man rækkefølgen i mål minus de mindste børn. Alle billeder uden kreditering af fotograf er taget af Henrik Kofoed Nielsen.


3.000 og 5.000 m startede samlet på henholdsvis 7,7 og 12,5 omgange. Yderst til højre med 351 ses første mand i mål Preben Hafnor, som løb 5.000 på 16:55,0. Preben dækker delvis for 324 Erik Flatebø, som  var første mand på 3.000 m med 10:00,6.


Løbet er i gang og trioen Kristoffer Kittilsen (390), Christine Elisabeth Jacobsen (398) og Preben Haugenes i hvidt trækker en hinanden frem til tider omkring 20 minutter på 5.000 m. Christine var første dame og løb på 20:22,9.


Jonas Gogstad Haugenes, G-8 og Sindre Land løb henholdsvis 3.000 og 5.000 m. Jonas løb under 6 minutter pr. km med tiden 17:00,0, mens Sindre løb præcist 5:00 minutter pr. km.

Feltet på 10.000 parat til start og dejligt at se tre damer udfordre fem mænd.


Sverre Soleng, Sandnes IL lagde sig i spidsen og blev der hele vejen i et malende tempo, som betød mellemtider på 7:11 på 2 km, 14:24 på 4 km og 29:05 på 8 km. Sluttiden blev på 36:18,8 efter at løbet de sidse to kilometer på samme tid som de første 2 km.


Forfølgergruppen bestod af Rune Skinnerlien og Karoline Daland med Torstein Røynstrand Valvik imellem sig. I mål var Torstein fortsat i midten med tiden 39:01,6, mens Karoline accelererede og fik 37:56,0 og blev sammenlagt nummer to af alle. Rune fik det lidt hårdt kom i mål på 39:27,7.


Næste gruppe bestod af Tonje Helle Flo, Paul Ystad og Solveig Steinsland her viste mellemtider på 7:58, 15:48 og 23:51 på to, fire og seks kilometer at målet var tider under 40 minutter. Ved 8 km var Paul 20 sekunder damerne og to hårde kilometer betød en sluttid på 40:20,7 for Paul, mens Solveig og Tonje efter en imponerende slutspurt fik henholdsvis 39:29,1 og 39:34,3.


Håvard Petersson skal løbe maraton i Amsterdam på søndag sammen med 32 andre fra Grimstad løpeklubb, her tester han sine maratonsko ved at løbe 10.000 m på 41:13,8. Noget som antyder en maratontid på 3:40. Det bliver spændende at se om det slår til. Her ses han sammen med Sverre Soleng, som vandt 10.000 m. Bemærk vandet ikke helt har forladt tartanbanen fra 1983.

 


Parat til start med startpistol og kamera ses undertegnede i dette billede taget af Tonje Helle Flo. Jeg vil også gerne benytte pladsen her til at sige, at det var utroligt dejligt, at så mange kom og løb med et godt humør her sidst i banesæsonen. Også selvom jeg havde problemer med både at tælle omgange på fire løbere og tage tid på alle deltagere på 3.000 og 5.000.  Det skal jeg ikke gentage. Næste gang starter jeg ikke feltet før, at jeg har nok omgangstællere. Jeg håber derfor, at flere tager venner og familie med, som kan tælle omgange ved at krydse af på et skema.

Datoer 2025: Fevik 1/2 maraton 26. april. Løbestævner 11. maj, 10. august og 12. november. Håber vi ses!

 

5.000 m målplaceringstider uden børn. Den komplette resultatliste kan ses her: RESULTATLISTE

<nr> <navn på utøver> <klasse> <fødselsår> <klubb> <resultat>
1 Preben Hafnor MV35 1989 16,55,0
2 Joakim Boye MV35 1986 16,59,9
3 Henrik Boye MV35 1988 17,56,5
4 Georg Smedsaas MV45 1979 Tvedestrand T&IF 18,04,6
5 Kristoffer Kittilsen MS 1990 19,38,2
6 Preben Haugenes MV35 1987 19,50,0
7 Christine Elisabeth Jacobsen KS 1991 20,22,9
8 Sindre Land MS 1990 25,00,7

10.000 m målplaceringstider

<nr> <navn på utøver> <klasse> <fødselsår> <klubb> <resultat>
1 Sverre Soleng MV40 1981 Sandnes IL 36,18,8
2 Karoline Daland KS 1999 37,56,0
3 Torstein Røynstrand Valvik MV35 1989 39,01,6
4 Rune Skinnerlien MV55 1969 39,27,7
5 Solveig Steinsland KV35 1989 39,29,1
6 Tonje Helle  Flo KV35 1987 Sørild FIK 39,34,3
7 Paul Ystad MV35 1985 40,20,7
8 Håvard Petersson MV40 1984 41,13.8

3.000 m klassedelt

<nr> <navn på utøver> <klasse> <fødselsår> <klubb> <resultat>
1 Anna Emilie Petersson J-13 2011 17:48,0
Jakob Gogstad Haugenes G-5 2019 18:46,0
Jonas Gogstad Haugenes G-8 2016 17:00,0
1 Andreas Soleng G-14 2010 Sandnes IL 10,44,2
1 Tobias Solberg Rødland G-15 2009 11,58,0
1 Erik Flatebø MS 1991 10,00,6
1 Ole Jørgen Andresen MV40 1981 11,49,9
2 Morten André Rødland MV40 1980 11,57,3
1 Henrik Kofoed Nielsen MV65 1958 IL Express Fevik 13,58,2
2 Lars Try MV65 1956 Tvedestrand T & IF 25,27,7